Sarah Warny Berg


Antropolog og fotograf


  • Hjem
  • Samtalesaloner
  • Workshops
  • Foredrag
  • Fotoserier
  • Bogsalg
  • om mig
  • Kontakt
  • Kakao Ceremonier

Artikler & Kronikker



"Verden er mere end
baggrunden for din selfie"



Kronik i Politiken, 24. februar 2019



Smartphones og selfiestænger har forandret rejsekulturen til en narcissistisk selviscenesættelse, hvor omgivelserne fungerer som eksotisk scenografi for den rejsendes evigt foranderlige online-profil. Vi er nødt til at interessere os lidt mere for det fremmede.



Læs kronik



“Fik du nok ud af de lyse timer?”



Kronik i Politiken, 28. Oktober 2017



I anledning af skiftet mellem sommer og vintertid, reflekterer jeg over tematikken i, at lyset slipper op, og tiden rinder ud. Jeg bruger det som en analogi for de overvejelser jeg mener, til tider lammer min generation ift. at træffe valg; Får vi nu nok ud af livet? Og hvad er meningen egentlig med det hele?




Læs Kronik



“Et bidrag til fortællingen om Peter Pan og andre som sidder fast”



Kronik i Politiken, 16. Oktober 2016



Med udgangspunkt i min egen oplevelse af isolation ved at være den eneste i min omgangskreds, der er single, viser jeg, hvordan det opleves at blive mødt med belærrende råd, når det man egentlig søger er anerkendelse og støtte til at kunne være til stede i det, der er.




Læs Kronik



"Om at opgive sig selv for en stund –beretning fra et ophold i en sekt"



Artikel i Liv & Sjæl, juni 2014



Hvad får mennesker til at opgive alle relationer og ejendele og tilknytte sig en sekt? Det forsøgte jeg at forstå ved at bo en måned i en sekt i Argentina. Artiklen stiller spørgsmål til, hvad lykke er og udfordrer tanken, om frihed gør lykkelig.







Læs Artikel



“Voksnes forventninger får de unge til at drikke”



Kronik i Information, 12. April 2014



Kronikken bygger på resultaterne af en undersøgelse, jeg foretog for Kræftens Bekæmpelse af unges alkoholvaner. Her fremgik det, at de unges rekorddruk kan ses som et udtryk for to modsatrettede forventningspres, som præger nutidens ungdom: På den ene side er der forventningen om at nyde sin ungdom, inden livets alvor begynder, og på den anden side er der forventningen om ikke at “spilde noget tid” med fjumreri.


Læs Kronik



"Til Tomgang os skiller"



Kronik i Politiken, 21. April 2013



I 2012 blev flere par skilt end nogensinde før. Jeg reflekterer over mine betragtninger af vores forventninger til kærligheden i dag samt særlige samfundsmæssige omstændigheder, der gør kærligheden svær at bevare gennem et helt liv.






Læs Kronik



”Det må det offentlige da tage sig af –vi har glemt, hvordan man hjælper hinanden”



Kronik i Politiken, 21. April 2013



Med udgangspunkt i mit arbejde på Livslinjen såvel som i generelle betragtninger omkring vores samfund hævder jeg, at hjælp, det i dag er noget man får ved at ”ringe efter nogen”, som kommer og tager den, der har det dårligt væk, så vi andre ikke behøver at forholde os til det svære.





Læs Kronik



"Om at slippe fodfæstet for en stund"



Artikel i Psykologi, September 2012



Med udgangspunkt i min tid i et yoga-ashram i Argentina, beskriver jeg, hvordan mit store akademiker-analyse-hoved, havde rigtig godt af at slippe lidt energi ned i kroppen og tage tid og ro til at reflektere over de større perspektiver for mit liv. ​








Læs Artikel



”Jeg vil bare gerne være mig selv”
- en antropologisk undersøgelse af, hvorfor folk er med i reality TV



Kandidatspeciale i Antropologi
Københavns Universitet, juni 2011



Specialets vigtige analytiske pointer er, at det at deltage i reality TV for mange er motiveret af et ønske om at lære sig selv bedre at kende. Realitydeltageren er sit eget vigtigste publikum og bruger selviscenesættelsen foran kameraet til at eksperimentere med forskellige identiteter, som han/hun efterfølgende evaluerer og tager ved lære af.



Læs Speciale



"Paradise på IN"



Kronik i Politiken, 17. februar 2011





På Diskotek IN iscenesættes deltagere fra Paradise Hotel som "ophøjede udvalgte". Jeg sammenligner den iscenesatte shotsudskænkning med kirkens nadverritual og reflekterer over, hvad det siger om tidstypiske tendenser i vores samfund.


Læs Kronik







Klogere sammen



Sarah Warny Berg