Fear Of Missing Out. Angsten for at gå glip af noget. F.O.M.O. er et begreb, der har vundet indpas i folkemunde, så det efterhånden er blevet en kendsgerning, at mange mennesker, særligt ungdommen, i deres valg snarere er styret af en angst for at gå glip af noget end af lyst og engagement.
Hvordan viser det sig, og hvorfor er det blevet sådan? Hvad er det for påvirkninger fra samfundet, der gør, at det kan opleves som farligt at gå glip af noget? Hvad vil det egentlig sige at gå glip af noget? Og hvorfor er det værre nu end tidligere?
Dette vil jeg dels forsøge at svare på ud fra antropologiske og filosofiske synsvinkler, og jeg vil derudover tydeliggøre vigtigheden af at kunne gå glip gennem interessante videnskabelige forsøg og erfaringer fra kunsten som viser, at for meget frihed blot bliver til støj og apati.