Sarah Warny Berg


Antropolog og fotograf


  • Hjem
  • Samtalesaloner
  • Workshops
  • Foredrag
  • Fotoserier
  • Bogsalg
  • om mig
  • Kontakt
  • Kakao Ceremonier

Hvad vil det sige
at være menneske?



Hvad vil det sige at være menneske? Mange af os søger en mening med livet. Måske endda i særlig grad i tider med modgang eller tomgang. Når der ikke er så meget at grine ad eller glæde sig til. Når det, vi tror på, viser sig ikke at være sandt, eller når vi indser, at det vi har kæmpet for, aldrig kommer til at ske.


Så søger vi en forklaring på, hvorfor tingene sker, som de gør. Et formål med tingene. Tegn som kan forudsige, hvad vi kan forvente os af det næste. Spor vi kan navigere efter, når vi skal træffe valg. Ting der er værd at holde fast i.


I foredraget ”Hvad vil det sige at være menneske?” viser jeg et udvalg af mine fotoserier, som fortæller om, hvordan mennesker, der er konfronteret med livets alvorlige sider finder mening i alt det svære. Og hvis ikke mening; så finder de måder at leve med det, der er svært.


Projekterne har vist mig, at der ikke nødvendigvis er nogen mening med fortvivlelse, sorg og afsavn, men at følelserne opstår, når vi mister tro, håb og kærlighed. At det er et vilkår ved at være menneske, at vi af og til mister, og at meningen opstår i den måde, vi håndterer det på.


Foredraget kan kombineres med Samtalesalonen,

"Hvad vil det sige at være menneske".


Læs om samtalesalonen;
Hvad vil det sige at være menneske?

Vi har flere gange haft fornøjelsen af et samarbejde med Sarah,
da hun har holdt oplæg til to af vores temaaftener på LiteraturHaus.

Sarah er en enormt dygtig oplægsholder, der forstår at nå ud til hele sit publikum.
Ud over at hun er fagligt skarp og ved hvad hun taler om, er det rart at mærke,
at hun også har overskud til at kunne improvisere og gribe det enkelte moment i den situation hun står i.

Sarah virker personlig og hjertevarm når hun på en harmonisk bramfri og kærlig måde
inviterer os indenfor i hendes univers af tanker, viden og overvejelser.
Vi kan på det varmeste anbefale Sarahs foredrag om Kærlighed og Relationer.



Mette Søndergård & Sofie Kaufmanas, Litteraturhaus




"Formiddagen med Sarah blev meget givende, for Sarah er en nysgerrig og vidensamlende person,
der øste af personlige erfaringer blandet med antropologiske, filosofiske og historiske perspektiver.
Hun fik inddraget salen så oplæg, spørgsmål og diskussion gik op i en højere enhed."



Birthe Birger, Hagemann Gruppen



Pris



Inkl. moms





Formøde om
jeres ønsker

Forberedelse til dagen

Transport

Afholdelse af arrangement





6.000 kr.





Sarah Warny Berg



Fotografi & Forståelse



CV


Kontakt

Klogere sammen



Sarah Warny Berg