Sarah Warny Berg

Antropolog og fotograf


Gengivelser



Er det med at være forældre noget "man bare kan"? Noget man intuitivt fornemmer sig frem til? Eller lærer vi til dels at blive forældre af den måde, hvorpå vores forældre var forældre for os?


Det har jeg ønsket at undersøge ved at bede forældre om at finde et foto, der for dem illustrerer noget omkring deres barndomshjem. Noget de har holdt af, noget deres forældre har gjort sig umage med, noget de selv forsøger at efterleve som forældre for deres børn.


Efterfølgende har vi gengivet det gamle foto med dem selv "som forælderen" og deres barn "som barnet". Det gamle billede var blot et fastfrosset øjeblik, og det nye billede er iscenesat.


Selv synes jeg, at fotoserien på rørende vis illustrerer, hvordan historien gentager sig. Det lille barn er blevet voksent og tager sig af et andet lille barn, som en gang også skal være voksen og tage sig af sit lille barn. Derfor hedder projektet "Gengivelser".



Ingrid & Nikolaj



Nikolaj & Bjørn



Jeg voksede op hos min mor, som fik mig meget ung. Der var meget, hun lærte og besluttede og besluttede om igen, “mens bilen kørte”, og jeg sad på passerersædet, hvis man kan sige det sådan. På den måde har jeg nok lige fra jeg var dreng været vant til at navigere i omskiftelige og uforudsigelige omstændigheder.
Som far forsøger jeg at give det bedste fra de erfaringer videre til mine børn.
Jeg forsøger at vise dem de muligheder, der altid dukker op, også når der kommer forhindringer på vejen.
At være villig til at bruge sin fantasi og acceptere at ting ikke altid bliver helt, som man troede,
tror jeg er en vigtig egenskab at have med sig for at kunne møde livet som det er.



Rosa, Maria & Alexandra



Milo, Rosa & Max



"Jeg har altid holdt meget af det her billede af min mor, min storesøster og mig. Måske fordi jeg ser den ro og styrke, jeg altid har oplevet hos min mor. Nu hvor jeg selv er blevet mor, går det op for mig at hun har siddet der og været stærk for os, men at hun jo har oplevet samme udmattelse og sårbarhed, som jeg selv oplever i det at blive mor for mine drenge. Det får mig til at føle en helt anden form for forbundenhed med hende i vores fælles opgave i det at være mor, og jeg ønsker virkelig at kunne give mine drenge samme tryghed til at kaste sig ud i livet, som hun har givet mig."



Peter & Andreas



Andreas & Milo



"Jeg har valgt det her billede af min far og jeg pga. min fars blik. Han kigger ind i kameraet,
og jeg føler det som, at han kigger på mig. Der er nok et eller andet med min fars blik…
Min far har altid været optaget af sit arbejde, sine idealer og sig selv. Vi er blevet tysset meget på,
og mine søskende og jeg spiller heller ikke nogen nævneværdig rolle i hans erindringsbeskrivelser. Som far gør jeg mig selv virkelig umage for at vise mine drenge, at jeg ser dem, og at jeg tror på, at de kan det, de begiver sig ud i. Jeg vil gerne indrette mit liv efter at tage del i det,
der er stort for dem."



Knud, Christina & Ellen



Martin, Eva & Christina



"Jeg har i min opvækst ofte længtes tilbage til den tryghed, jeg som helt lille havde i at have både min mor og far samlet helt tæt på hver side af mig. Jeg ønsker sådan, at Eva skal få lov at have den tryghed hele sin barndom igennem, så hun ikke som jeg skal være splittet mellem to forældres hjem."



Søren & Mogens



Nicolai & Søren



”Min far sang og spillede meget musik for mig, da jeg var barn. Jeg tror, at musikken var hans måde at introducere mig for den verden af sanselighed, han selv holdt så meget af. Jeg husker også en rigtig rar samhørighed med ham, når han tog mig op og dansede med mig og forklarede mig om musikken.
Som far, ønsker jeg selv at skabe samhørighed med min søn. Jeg prøver at gøre det ved at gå ned i øjenhøjde med ham og lade ham introducere mig for de ting, han finder spændende.
Det er vigtigt for mig at skabe muligheden for, at vi kan se verden på samme måde.”



Regitze & Nadja



Nadja & Frida



"Billedet af mig og min mor, der sidder helt tæt sammen oppe på plænen i vores sommerhus, er for mig et vigtigt minde om hende. Det minder mig om den nærhed og kærlighed, som jeg tror, vi begge to følte så tydeligt, når vi sad helt stille sammen. Nu er det mig, der sidder med mine børn på skødet, og når vi sidder sådan sammen, føler jeg, at alt andet udenom kan være lige meget. Så er der bare os og den kærlighed, vi føler til hinanden".



Daniel & Ingemann



Anton & Daniel



"De øjeblikke, jeg husker fra min egen barndom, hvor jeg har været virkelig glad og tryg, er øjeblikke hvor der ikke nødvendigvis er sket særlig meget. Det der betød noget var, om mine forældre var nærværende, og at vi var sammen om det, vi gjorde. Jeg kan se, at det er det samme for mine egne børn; det er langt vigtigere, at vi er sammen, og at der er ro på, end at der sker alt muligt vildt. En is på en bænk i solen er rigelig magi for dem."



Britte & Marie



Marie & Ville



Min mor har truffet modige valg, som har formet hendes liv på godt og ondt og hun har båret mig trygt igennem det hele. Ved selv at være blevet mor skal jeg nu til at navigere mellem livsdrømme og realiteter i hverdagen med et barn. Jeg tror på, at jeg er den bedste mor, jeg kan være, når jeg selv har det godt, men det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af min søn.



Sumit & Kamal



Asta-Maya & Sumit



“Mine forældre var gode til at gøre de små praktiske ting i hverdagen til noget hyggeligt, vi kunne være sammen om. Som forældre må jeg selv konstant minde mig om ikke bare at skulle overstå de praktiske ting, der skal gøres mellem 17-19.00, inden børnene skal i seng. Jeg prøver at tage mig tid til at gøre dem til en del af det praktiske og gøre det til noget hyggeligt. For børnene er det jo lige meget, hvad vi laver.
Bare vi er sammen, og at det hele ikke skal gå så stærkt” .



Louise & Hannah



Hannah & Thomas



"Jeg fandt dette billede for ganske få år siden og blev overrasket, da jeg har så få billeder af mig og min mor så tætte på hinanden, og ser den varme og nærhed, som jeg hver dag selv forsøger at give til min søn Thomas".



Lasse & Henrik



Nora & Lasse



"Jeg kan huske den glæde, jeg som barn følte, når mine forældre tog sig tid til at stoppe op i det, de var igang med og lege med i mine lege. Det gav mig nok en følelse af, at min verden også var værd at bruge tid på. Som far for mine piger er det noget af det, jeg selv bestræber mig rigtig meget på; altid spørge mig selv, hvad det lige er, der er så vigtigt, at jeg ikke kan lægge det fra mig og lade dem vise mig noget, der er vigtigt for dem."



Rikke & Birgit



Loulou & Rikke



"Jeg husker haven i mit barndomshjem som et sted, hvor jeg kunne gå rundt i min egen verden, samtidig med at jeg stadig var sammen med mine forældre. Det gav en frihed og en glæde ved naturen, som jeg gerne vil give videre til min datter. Hun er allerede meget optaget af alt det liv,
vi kan finde sammen ude i vores have, og jeg bliver helt glad,
når jeg kan se hende gå rundt derude og undersøge på egen hånd."



Lena & Jeanne



Jeanne & Hjalte



"De fleste af mine barndomsminder er forbundet med at være udendørs,
på tur sammen med mine forældre. Ligesom det var for mine forældre,
er det også vigtigt for mig at vise mine sønner verden.
Jeg vil gerne have, at de forstår, hvad det er, de er en del af".



Run & Justin



Justin & Alvin



"Min far brugte meget tid sammen med mig og min bror. Han tog os med ud i naturen og viste os alt muligt. Jeg nød virkelig de turer –måske fordi jeg mærkede, at han også virkelig nød at være sammen med os. Jeg elsker også at være på tur med min sønner, og jeg bruger så meget tid med dem, som jeg overhovedet kan. Det er en helt særlig form for nærvær, når man er af sted og oplever noget sammen."



Ina & Lisbeth



Liv & Ina



"Noget af det, min mor og jeg har haft til fælles i vores måde at være mor på er f.eks. ønsket om at give vores barn sund mad. Det er så ret sjovt at se, hvordan vejledningerne for, hvad der er sund mad,
er helt anderledes i dag, fra da jeg var barn."



Jan & Nikolaj



Nikolaj & Egon



”Jeg elskede at sidde foran på cyklen, da jeg var dreng. Det gav mig nok en følelse af, at jeg var med i det, der skete –at jeg blev inddraget i, hvilken retning vi kørte. Det er egentlig et meget godt billede på, at min mor og min stedfar, generelt var ret gode til at få mig til at føle mig som en vigtig del af det, der skete i familien. Min søn Egon elsker også at sidde foran, når vi kører afsted, og jeg elsker at snakke med ham om det, vi ser sammen. Det er spændende at høre,
hvad han tænker om tingene, og jeg håber virkelig, at han også føler,
at hans stemme er vigtig for, hvilken vej vi kører i vores familie.”



Astrid & Bodil



Elias & Astrid



"Fortællingen omkring min egen fødsel har altid været; "Så kom du Astrid, og så blev vi så glade". Jeg har tit tænkt, om det bare var det. Om man bare bliver "glad", når der kommer et barn.
Nu er jeg selv blevet mor og mærker et virvar af alle mulige følelser, som gør denne første tid temmelig intens og overvældende. Men når jeg tænker over det, er det der fylder mest lige nu,
på trods af de svære følelser, en følelse af, at "vi er glade, nu hvor Elias er kommet".



Kontakt mig for at få "Gengivelser" ud som udstilling på din skole, arbejdplads eller forening.

I forbindelse med udstillingen tilbyder jeg en samtalsaloner med temaet; "Forældreskab".


Læs her om Samtalesalonen

Klogere sammen



Sarah Warny Berg