Jeff Foster er for mig en stor inspirationskilde til at være i livet, præcis som det er. Jeg er særlig inspireret af hans varme humor omkring den form for spiritualitet, der handler om et "heale de svære følelser væk" og "tiltrække det man ønsker sig". Han inspirerer i stedet til at lade sindet være frit til at tage livet ind og mærke det, præcis som det kommer til os.

Jeg elsker Brené Browns forbilledlige evne til at bringe sig selv. Med kærlig selvironi formår hun f.eks. at være sårbar, når hun taler om sin forskning om sårbarhed. Jeg oplever at denne evne til at afsløre sig selv giver hendes forskning liv, fordi hun træder frem, så vi kan identificere os med hende og mærke det samme i os selv.

Morten Albæks bog "Et liv, én tid ét menneske" inspirerede mig i sin tid særligt hvad angik hans perspektiv på mening. I stedet for hele tiden at stræbe efter lykke eller tilfredshed, skal vi hellere bestræbe os på at leve meningsfulde liv, siger han. Jeg synes, det er et dejligt perspektiv, fordi det giver en bredere palette at mærke livet fra, end hvis man bare går efter "kriller i maven".

Jeg har læst alle Svend Brinkmanns bøger i genren "populær litteratur" og synes, han gør det godt, når han på en humoristisk måde viser os paradokser, selvmodsigelser, der er helt gakgak i måden, vi lever vores liv. Jeg kan godt lide hans opfordring til at stå fast på værdier og traditioner, frem for hele tiden at stræbe efter udvikling og selvransagelse.

Sjældent har en bog ændret så meget for mig som "Existential Kink" af Carolyn Elliot. Med humor og præcision argumenterer hun for, at når der er mønstre, der gentager sig i vores liv, er der noget i os, der gerne vil have det sådan, ellers ville det ikke ske. Dette perspektiv har mere end noget andet fået mig til at tage ansvar for mit liv og hjulpet mig til at holde af mine egne skørheder.